DKK 167,00 Ekskl. kortgebyr

DR Koncert - Så syng da med Danmark

Torsdag den 3. oktober 2013 kl. 19.00 Borreby Teater, Skælskør
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 167,00 Ekskl. kortgebyr

DR Koncertkoret med dirigent Michael Bojesen og Borreby Teater byder inden for til ”Så syng da, Danmark –koncert. KoncertKoret bidrager med en smittende kærlighed til den danske sang, - og koncerten krydres af dagens gæstesanger, Shaka Loveless, der giver smagsprøver på sit bidrag til den danske sangskat.

DR Koncertkoret består af op til 75 sangere, og koret har siden sin grundlæggelse i 1932 vundet stor international anerkendelse indenfor stort set alle klassiske genrer og epoker. Grundstammen i DR Koncertkoret er DR VokalEnsemblet, som siden 2009 har fungeret som selvstændigt elitekor. DR Koncertkoret har sunget med de fleste danske orkestre, og foruden DRs egne ensembler samarbejder koret også med Tivolis Symfoniorkester og Concerto Copenhagen. Michael Bojesen er synonym med kunstnerisk engagement og store musikalske oplevelser. På mange fronter slår den populære dirigent et slag for den fremtidige musikalske udvikling i Danmark. Michael Bojesen er, udover at være dirigent og musikalsk inspirationskilde, også komponist. Han har gennem årene skabt en lang række værker til både børne- og voksenkor såvel som til symfoniorkestre. Uanset om det er foran DR Pigekoret eller som gæstedirigent for et af DRs professionelle kor eller orkestre, er man ikke i tvivl om, at Michael Bojesen ikke blot dirigerer, men også inspirerer og fylder den enkelte sanger med entusiasme og smittende sangglæde .